Toolex og Tumba – vinyl i Sverige

Når vi roder i kasserne med brugte lp’er så støder vi ofte på de Skandinaviske udgaver af plader. Der er flere måder at kende dem på, men det mest almindelige er, at de er fremstillet i Norge. Her lå en af de helt store fabrikker Musikkindustri A/S (1967-1983), som var drevet af Phonogram. Pladerne blev som regel skåret hos Rosenborg Studiet i Oslo og senere presset til plader på den tilhørende fabrik. Plader fremstillet i Norge kan som regel kendes på tallet 710 som er maskinelt trykt i udløbet.

Team-Trykk, Oslo logo
Team-Trykk, Oslo logo


Plader fremstillet i Sverige er en smule mere sjældne, men ligesom i Danmark, har man i Sverige haft en lang tradition for at fremstille grammofonplader. Hvor vi i Danmark havde en længere pause på ca. 30 år inden Nordsø Records åbnede i 2016, har man været noget mere aktiv i Sverige, selvom vinylens tilbagegang i 80erne og 90erne også havde sin påvirkning.
Vi skal kigge lidt nærmere på nogle af de mest gængse navne indenfor svensk vinylproduktion og hvordan man kan se på pladerne hvor de kommer fra.

Toolex Alpha

Fabrikken Toolex Alpha, som lå i Sundbyberg uden for Stockholm, producerede vinylplader, men fremstillede også sine egne pressemaskiner. Fabrikken blev grundlagt i 1956 da ingeniørfirmaet Toolex overtog pladefabrikken AB Alpha (grundlagt 1932) og et nyt kapitel i Svensk pladeproduktion blev en realitet.
Navnet blev derfor synonymt med de pressemaskiner som de fremstillede på fabrikken til at presse plader med. Maskinerne udmærkede sig ved at være fuldautomatiske og kunne arbejde hurtigere end de fleste andre maskiner på markedet. Verdens første computerstyrede pressemaskine (”Toolex Alpha AD12”) blev introduceret i 1977, og den bruges stadig i dag – som fx hos det meget velansete QRP (Quality Record Pressings) i Kansas, USA og hos Deepgrooves i Holland.

Toolex Alpha – logo fra en pressemaskine.


I 1986 stoppede man med at fremstille vinylplader på fabrikken og solgte den aktivitet fra til Grammoplast (læs bare videre). Herefter fokuserede man på CD og DVD produktion, men i 2010 måtte Toolex Alpha sande, at eventyret var slut.

Men i 2016 kom der gang i de gamle maskiner igen da Pheenix Alpha løftede arven op efter den hedengangne fabrik. Fabrikken har genoptaget produktionen af pressemaskiner, og har udviklet en ny og opdateret version af den gamle AD12 maskine. Fabrikken har nu adresse i Bromma.
Plader presset på Toolex Alpha kan kendes ved, at der i udløbet er ridset et ”Tα”. Det kan være lidt svært at se – og derfor heller ikke nemt at fotografere. Se billede.
Link til Pheenix Alpha

Toolex Alpha
Toolex Alpha mærke i udløbet

Grammoplast

En anden af de store svenske pladeproducenter var Grammoplast, med produktionsfaciliteter i Spånga. Fabrikken blev grundlagt af Svante Rääf (1927-2012). Desværre er nærmere oplysninger om denne fabrik meget sparsomme. Det er forholdsvis let at kende plader fra denne fabrik. Der er enten ridset et ’GP’ i udløbet eller slet og ret stemplet ’GRAMMOPLAST’.

Plade fra Grammoplast med GP indridset
Plade fra Grammoplast med GP indridset
Grammoplast
Grammoplast stemplet i udløbet.

Spinroad Vinyl Factory

Nyeste skud på stammen i det svenske, finder vi et stykke syd for Göteborg, hvor Spinroad Vinyl Factory slog dørene op i 2018. Spinroad er startet af produceren Pedro Ferreira, som også har drevet Spinroad Recording Studios på samme sted i Lindome hvor fabrikken nu også har adresse.
Den svenske trommerslager Mikkey Dee (ex-Motörhead og King Diamond) som nu spiller med Scorpions er medejer af firmaet.
Jeg har ikke set nogle plader fra denne fabrik endnu og kan derfor heller ikke berette om særlige kendetegn til at identificere pladerne.
Lige en pudsighed: Spinroad presser såmænd deres plader på helt nye Pheenix Alpha AD12 maskiner
Se mere her

Toolex Alpha AD 12 – fuldautomatisk pressemaskine fra 1977.

SIB-Tryck

En vigtig del af det færdige produkt er selvfølgelig selve pladeomslaget. For lige at drage en parallel til Norge igen, så kan man hurtigt identificere en norsk udgave ved at lede efter et meget lille TEAM-TRYKK OSLO logo bag på coveret.
På covers fremstillet i Sverige, er de mest almindelige fremstillet af trykkeri-firmaet SIB-Tryck. SIB åbnede sin første trykkeri tilbage i 1950erne og er stadig aktiv i dag.

SIB-Tryck Norsborg
SIB-Tryck Norsborg med panterlogo

Man skal igen kigge på bagsiden af pladecoveret og finde logoet som bevidner, at det er fremstillet hos SIB-Tryck. Fabrikken havde indtil flere lokationer i Tumba, Enskede, Farsta og i Norsborg. Hver lokation havde sit eget logo, der mere præcist fortæller hvor det er trykt.

SIB-Tryck Farsta
SIB-Tryck Farsta logo
SIB-Tryck Tumba
SIB-Tryck, Tumba logo

Link til deres hjemmeside her

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Ingvar Hansson

    Jag är intresserad av inmformation om provpressningar från Grammoplast.
    Jag har tre stycken skivor som det står Grammoplast eller GP på innerspåret, detta saknas sedan på de pressningar som såldes av samma skiva.
    Kan jag ta det som bevis för att provpressningarna är äkta provpressningar eller kan det ändå vara falsarier med bytt etikett?
    Var det samma matris som användes vid provpressningar som sedan vid serieproduktionen?

    Hälsningar Ingvar Hansson

    1. Søren Genefke

      Hej Ingvar – tackar så mycket för din fråga. Förlåt at jag svarar så sent! Jag vil tro, att dina provpressningar är gjorda av Grammoplast och därför äkta. Har du annan information om skivorna? Kanske ett katalognummer eller annat som står i matrisen? Jag skulle vilja tro, att man i flera tilfällen använde samma matriser til serieproduktionen – i fall dom blev godkända innan. Annars har man säkert gjort flera masters/matriser innan man var nöjd. Men om det står GP eller Grammoplast då måste det betyda att dom är pressade hos dom. Hur ser etiketterna ut? Oftast var dom typ vita med Grammoplast logo – eller etiketterna från serieproduktionen i antingen grå/vita nuancer eller med testpressing etiketter. Bästa hälsningar Søren

Skriv et svar