Lær at kende forskel på vinylplader – del 2: genoptryk og repress

Sådan kender du forskel på vinylplader - del 2: genoptryk og repress

I forrige blogindlæg kiggede vi nærmere på hvordan man kan kende forskel på et ’first press’ af en given plade.
Denne gang ser vi på fænomenet ’genopryk’ eller ’repress’ af en plade, og lærer hvordan man kan kende dem.
Som en grundregel, er en stor del af de brugte vinylplader vi støder på rundt omkring rent faktisk ’genoptryk’. Især når det gælder de mest populære albums fra de helt store kunstnere. Hvorfor nu det?

Efterhånden som en plade bliver populær og finder sin udbredelse, så stiger efterspørgslen og derved behovet for at presse flere plader. Udgivelser med fx The Beatles, Led Zeppelin eller Pink Floyd, er næsten lige populære i dag som da de første gang udkom. De er alle genoptrykt i et næsten uoverskueligt antal siden da. Derfor er der flest eksemplarer i omløb af senere genoptryk end af den allerførste presninger som blev sendt på gaden. Som udgangspunkt er et ’genoptryk’ blot flere eksemplarer af den første udgave.

De kan være svære at skelne med det blotte øje. Men for at presse flere plader, skal der skæres en ny master hos en skæremester og derefter skal der laves nye matricer/stampers til at presse pladerne ud fra. Det afstedkommer næsten altid nye tal og informationer i udløbet, da det er her fabrikkerne noterer deres katalogiseringskoder for at holde styr på produktionen. Derfor vil man på et genoptryk finde andre varianter i udløbet end på et first press. Man kan være heldig, at der i udløbet rent faktisk står ”2nd Press” eller ”3rd Press”, men det hører til sjældenhederne.

Hvilken kilde er der brugt?

Kilden der er brugt til genoptryk (dvs. master bånd, eller kopier af det) er meget ofte den samme som ved ’first press’. Der er altså sjældent tale om en ’remaster’ eller ’remix’ udgave af den første version af pladen. Det kan derfor være meget svært at høre nogen forskel på et first-press og et genoptryk.
Katalognummeret er oftest det samme som den første udgivelse og kan derfor ikke altid bruges til at afgøre om der er tale om en tidlig eller senere udgave af pladen.

Labeldesign

Men derimod skal vi igen kigge godt på labelen, for som bekendt, er det almindeligt for pladeselskaberne at skifte labeldesign mere eller mindre ofte gennem årene.

Lad os tage et eksempel på en forskel mellem et ‘first press’ og et genoptryk

Et pladeselskab som Island Records brugte i flere år skiftende varianter af deres lyserøde labels, og hvis man kan genkende labels fra dette selskab, så er det forholdsvis nemt at datere et genoptryk. En plade som fx Fairport Conventions Liege & Lief blev første gang udgivet i 1969 på Island Records. De første udgaver havde et helt lyserødt label med stort et hvidt “i”.

White “i” label fra Island Records

Allerede året efter blev pladen genoptrykt med det nye ’Pink Rim’ label – med den lyserøde kant og palmetræet . På den måde kan man ved hjælp af selve labelen se om det er en første udgave eller ej. Husk så på, at man også udgav helt nye first-presses i 1970 med Pink rim label, så man skal vide præcist hvornår en plade udkom for allerførste gang.

Pink Rim label fra Island Records
Pink Rim label fra Island Records


Næste gang tager vi ’genudgivelser’ eller ’reissues under lup.

 

 

 

Skriv et svar