Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag: David Bowie – Ziggy Stardust and the Spiders From Mars (Rockklubben)

maj 3 @ 19:00 - 20:45 UTC+1

“The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars” fra 1972 er et af David Bowies helt store værker. Fortællingen om Bowies alter ego, Ziggy Stardust, der kommer til Jorden som rockstar for at redde befolkningen har alt det glamrocken indeholder: dekadence, glimmer og attitude.

Kom med bag værket sammen med vinylentusiasten Søren Genefke (forfatter til bogen “Alt om vinyl”), der vil guide os gennem historien og tilblivelsen af pladen. Og vi skal selvfølgelig høre værket i sin fulde længde.

Om Rockklubben
Holder du af rå rock, blid soul eller knitrende electronica, og har du lyst til at dele dine musikoplevelser med andre? Eller er du bare nysgerrig på forskellige slags musik inden for rockgenren? Så er Rockklubben lige noget for dig. Du behøver ikke at være mester i musikhistorie, du skal bare være nysgerrig og have lyst til at lytte og deltage i snakken.
Klubben mødes under hyggelige former 8 gange hen over vinteren på Biblioteket i Herning. Der vil hver gang være en oplægsholder, som vil guide klubben gennem aftenen og ofte vil det være klubbens egne medlemmer, som fortæller, viser filmklip og afspiller lydoptagelser.
Det er gratis at deltage, men det forventes at du som udgangspunkt deltager alle aftener – også når emnet ikke interesserer dig, men hvor du måske kan ændre holdning eller som minimum kan blive klogere:) Da klubbens medlemmer også er på banen engang imellem som oplægsholdere, vil det blive påskønnet, at du også vil dele en interesse eller passion med klubben.

Du skal tilmelde dig klubben, hvilket du gør du ved at henvende dig til Dorte Grout, tlf. 21 99 59 46, bibdg@herning.dk

Sted

Herning Bibliotek
Østergade 8
Herning, 7400
+ Google Maps

Skriv et svar