En gang imellem skal man udfordre sig selv!
Derfor træder jeg for en gangs skyld udenfor min normale komfortzone omringet af rock, heavy og progressiv metal og direkte ind i et univers af science-fiction, cyberpunk og synthesizers. Men på vinyl naturligvis.
Code Elektro har indtil videre udsendt tre albums med stemnings-mættede, elektroniske kompositioner så man straks føler sig hensat til dystopiske sci-fi universer et udefinerbart sted langt væk fra tid og sted. Hele tre gange er han blevet indstillet til nominering ved Gaffa-prisen i kategorien bedste elektroniske udgivelse.
Martin Ahm Nielsen voksede op i 80-erne hvor både Science-fiction-film som TRON og Blade Runner, Commodore 64 spil, vinylplader og datidens heavy metal satte en stort præg på den unge knægt. I dag er det stadig her han trækker sine største inspirationer, men naturligvis også fra nogle af genrens helt store kunstnere som fx Tangerine Dream og den græske komponist Vangelis.
Vinyl – det foretrukne medie
Martin foretrækker sin musik på vinyl. Og det er ikke tilfældigt.
Vinylpladerne har fascineret mig siden jeg som dreng faldt for britiske Iron Maiden og de legendariske omslag tegnet af Derek Riggs.
Blandt Martins favoritter er Derek Riggs’ covers til Powerslave (1984), Somewhere in Time (1986) men i særdeleshed Seventh Son of a Seventh Son fra 1988.
Martin mener at man gennem vinylmediet kan fortælle flere historier end man kan præsentere blot via musikken. Det analoge medie er vigtigt, for det indbyder til fordybelse hos lytteren, og her spiller artworket en afgørende rolle i det at fuldende den musikalske oplevelse. Det handler om de billeder man danner mens man lytter.
Vinyl er en måde at kommunikere med publikum på, som adskiller sig væsentligt fra streaming-platformen.
Hele tankegangen om, at coveret i sig selv er noget man kan gå på opdagelse i, er noget Martin altid er bevidst om, når han indspiller musik. Inspirationen fra Derek Riggs samt tegnede pladecovers som fx Blackout med Scorpions har gjort, at han på sine egne udgivelser bruger samme teknik.
Superliga-illustrationer pryder alle omslag
I 2015 kom Code Elektros første plade Superstrings. Coveret blev tegnet af svenske Kilian Eng, hvis kraftigt sci-fi-inspirerede stil passer perfekt ind i Code Elektros lydunivers. Logoet på coveret blev dog tegnet af danske Niclas Mortensen.
På Wolf fra 2016 allierede Martin sig med danske Jon Gotlev. Sammen udtænkte de idéen til coveret og ikke mindst den store landskabsillustration, der pryder gatefolden.
Her er tydelige referencer til netop Iron Maidens Somewhere in Time (fra 1986) der selv henter inspiration fra bl.a. Blade Runner og et væld af andre sjove og finurlige referencer.
Kigger man godt efter på gatefold-billedet til Wolf, vil man ane både en pyramide og en luftballon der svæver i luften over det dystopiske landskab. Detaljer der henviser til både Powerslave og Led Zeppelin.
Der er endda også et neon-skilt fra pub’en The Slaughtered Lamb, som man vil kunne genkende hvis man har set filmen An American Werewolf in London.
I 2017 udgiver Martin Ahm Nielsen sin tredje plade. Meget passende vælger han at kalde albummet for Triads.
Denne gang er coveret til designet af John Bergin, der har ladet sig inspirere af musikkens asiatiske undertoner. Pladen rummer sågar et par cover-versioner af musikken til klassiske C-64 computerspil International Karate og Last Ninja.
D. 16 maj udkommer den fjerde plade Never Mind The Solar Wind på Iceberg Records. Coveret er igen tegnet af John Bergin, og konceptet er denne gang menneskets udforskning af rummet som for alvor tog fart i 1960erne. Numrerne fortæller historien om en Cosmonauts rejse ud i rummet – og om hvordan man igen finder tilbage til jorden. Pladen kan bestilles her.